Brugervejledning til Ordbanken 5.1

| Kolofon | |
|---|---|
| Titel: | Ordbanken brugervejledning |
| Til produkt: | Ordbanken 5.1 |
| Copyright: | Alinea A/S, 2011 |
Kapitel 1 – Introduktion
Med Ordbanken får du hjælp til at læse og stave, når du bruger computeren. I tekstbehandlingsprogrammer, kan du få læst den tekst op du skriver, samt få stavehjælp til det ord du er i gang med at skrive. Du kan også benytte en skanner og få skannet tekst ind i dit tekstbehandlingsprogram og så lade Ordbanken læse det højt.
Hvis du har en skanner-pen, kan du få læst den tekst op som du skanner ind med pennen. Det kan være en stor hjælp, hvis du f.eks. skal have læst en matematikopgave eller er i tvivl om et ord du læser.
Med skærmoplæsningsfunktionen i Ordbanken kan du få læst den tekst op, der befinder sig under musen. Det kan f.eks. være knaptekst, menuer og dialogtekst.
Stavehjælpen i Ordbanken virker ikke som de stavekontroller du kender normalt. Her kommer der forslag mens du skriver, ja faktisk kan Ordbanken komme med forslag inden du overhovedet er begyndt at skrive et ord. Stavehjælpen tager højde for mange forskellige typer stavefejl. Det er bare at gå i gang med at skrive. Hvis du er i tvivl om du er på rette vej i et ord, så tjek forslagene i stavehjælpen.
Ordbanken er designet, så den hjælper dig i de forskellige læse- og skrivesituationer du befinder dig i. Du vælger blot den aktivitet du skal i gang med og Ordbanken indstiller sig herefter til opgaven, uden du behøver at gå ind og lave om i indstillingerne.
Holdet bag Ordbanken håber du får glæde af Ordbanken. Hvis du har problemer eller forslag til forbedringer, så kik ind på www.ordbanken.dk.
NB: Denne brugervejledning findes både lokalt installeret på din pc og på nettet. Når du åbner brugervejledningen, vælges udgaven på nettet automatisk hvis din pc har internetforbindelse.
Eventuelle rettelser til brugervejledningen vil vi straks indskrive i udgaven på nettet. Rettelserne vil først komme med i den lokale udgave når programmet opdateres.
Kapitel 2 – Installation
Systemkrav
Ofte bliver Ordbanken omtalt som en del af en it-rygsæk. En it-rygsæk er en bærbar computer, hvor der udover Ordbanken også er installeret andre programmer. I det følgende gennemgås alt det udstyr, der skal til for at få det optimale udbytte af Ordbanken. Det er dog vigtigt at bemærke, at det ikke er nødvendigt at købe alt dette for at få gavn af Ordbanken.
Computer
Ordbanken virker på computere med operativsystemet Windows 7 eller Windows XP. Det anbefales at have mindst 1 GB ram, for at få det bedste udbytte af programmet. Alle nye computere kan uden problemer benyttes sammen med Ordbanken. Valget af computer afhænger derfor mere af, hvordan den skal bruges. Det behøver ikke være en bærbar computer. En stationær computer kan også anvendes.
Computerstemmer
For at kunne få læst tekst op skal du have installeret en computerstemme. Det kan være du har købt en udgave af Ordbanken med computerstemmer som bliver installeret sammen med Ordbanken. Hvis du har fået Ordbanken gennem skolen, kan det være at der er nogle andre stemmer (f.eks. Sara, Ida og Carsten). Dem skal du installere særskilt.
Tekstbehandlingsprogrammer
Det er muligt at bruge Ordbanken sammen med programmerne Notesblok og Wordpad, der følger med Windows. For at få størst gavn af Ordbanken anbefaler vi at du enten bruger Microsoft Word eller Open Office Writer. I Word/Writer får du stavekontrollen med, og det giver en ekstra fordel fordi du nemt kan se om du har stavet et ord forkert.
Open Office Writer er en del af Open Office, der er gratis og kan hentes på webstedet http://da.openoffice.org/
Skanner
Det kan være en stor hjælp at få skannet tekst ind fra bøger og blade. Det kan gøres med en skanner og et OCR-program. Skanneren affotograferer siden, og OCR-programmet laver det indskannede billede om til tekst og som kan ses i tekstbehandlingsprogrammet. Alle moderne skannere kan benyttes sammen med f.eks. OCR-programmerne Finereader eller Omnipage. Der følger ofte et OCR-program med når en skanner købes. Det er ofte en neddroslet udgave af de store OCR-programmer.
Skanner-pen
Med en skanner-pen er det hurtigt at skanne en sætning eller ord. Det kan f.eks. være opgavetekster. De fleste skanner-penne kan benyttes med Ordbanken, men der er ekstra understøttelse af knappen på C-Pen 10/20, der gør brugen af pennen enklere.
Installation
Det er muligt at installere Ordbanken som et almindeligt program eller på en USB-nøgle.
Almindelig installation på computer og USB-nøgle

Benyt installationsfilen som kan hentes fra http://ordbanken.dk/download/skolepro.php
Denne fil indeholder Ordbanken uden computerstemmer som typisk anvendes til SkolePro-pakken.
Du vil se velkomstbilledet vist her til højre. Klik på knappen ”Næste” for at fortsætte.
NB: I visse sammenhænge indeholder installationsfilen computerstemmer, f.eks. Acapela-stemmer.

Accepter licensbetingelserne og klik på knappen ”Næste”.

Vælg hvor Ordbanken skal installeres. Du kan normalt blot klikke på ”Næste”.
Ønsker du at installere Ordbanken på en USB-nøgle vælger du den ønskede USB-nøgle ved at klikke på knappen ”Gennemse”.

Herefter vælger du typen af installation.
I nogle tilfælde skal du også vælge hvilke computerstemmer der skal installeres.
Klik herefter på knappen ”Næste”.

Du angiver nu navnet på programmappen i Windows’ startmenu.
Du kan normalt blot klikke på knappen ”Næste”.
Hvis du laver en USB-installation, har dette valg ingen betydning.

Har du valgt en installation på USB-nøgle, vil du nu blive spurgt om du ønsker at Ordbanken starter automatisk, når USB-nøglen sættes i computeren.

Du får nu en oversigt over dine valg.
Klik på knappen ”Installer”,

...hvorefter kopieringen af filer starter.

Til sidst vil blive spurgt om du ønsker at registrere samt starte Ordbanken.

Afhængigt af hvorledes du har anskaffet Ordbanken skal du vælge ”Aktiveringsnøgle” eller ”SkolePro”. Det sidste er typisk når du modtager Ordbanken fra din skole.
Efter du har indtastes loginnavn og adgangskode kan Ordbanken anvendes.
Ved demo-installation behøves dette dog ikke.
Efter registrering vil du se hvad registreringen gælder.
NB: Af tekniske årsager vises i nogle tilfælde nogle computerstemmer som du evt. ikke har installeret på din computer.
For yderligere information om brug af Ordbanken på USB-nøgle henvises til Appendiks A – Ordbanken på USB-nøgle.
Distribution i netværk
Se Appendiks B – Distribution af Ordbanken i netværk, for hvordan Ordbanken kan distribueres i et lokalt netværk.
Kapitel 3 – Læsehjælp

Med Ordbanken kan du få læst tekst på computeren. I tekstbehandlingsprogrammer kan du få læst den tekst op du skriver. Du kan også benytte en skanner og få skannet tekst ind i dit tekstbehandlingsprogram og så lade Ordbanken læse det højt.
Hvis du har en skanner-pen, kan du få læst den tekst op som du skanner ind med pennen. Det kan være en stor hjælp, hvis du for eksempel skal have læst en matematikopgave op eller er i tvivl om et ord du læser.
Der er også indbygget skærmoplæsning så du kan få læst tekst op under musen. Det kan være f.eks. knaptekst, menuer og dialogtekst.
Alle oplæsningsfunktioner styres via læsebjælken. For at lette brugen af oplæsningsfunktionerne er de opdelt i læseaktiviteter. De enkelte aktiviteter vælges via knappen ”Læseaktivitet”. Når en aktivitet vælges, tilpasses læsebjælken til den pågældende aktivitet.
Standardknapper
Knapperne til at starte og stoppe oplæsning, sætte stemmehastighed og valg af stemme går igen i alle læseaktiviteter.
Oplæsning:
Når du klikker, begynder oplæsning der hvor tekstmarkøren er i teksten.
Knappen ændrer udseende afhængigt af situationen:
Ikke klar:
Knappen er grå når Ordbanken ikke er klar til at oplæse en tekst.
Klik et sted i en tekst for at Ordbanken kan ”se” teksten.
Hvis knappen forbliver grå, skyldes det typisk at en anden applikation, f.eks. Adobe
Reader, endnu ikke har gjort informationer klar til skærmlæser-software
Knappen ændres til
en stopknap når oplæsningen er i gang
Stemmehastighed:
Når du klikker på knappen, vises en skyder hvor du kan justere hastigheden for oplæsningen
NB: Indstillingen gemmes i den aktuelle læseaktivitet (aktivitetsprofil)
Stemmevalg:
Her vises en menu med de stemmer som Ordbanken kan bruge
Læseaktiviteter
Læseaktiviteter: Lytte, Lette tekster samt Faglitteratur og svære tekster

Læseaktiviteterne Tekstlytning, Lette tekster samt Faglitteratur og svære tekster benyttes når der skal lyttes til færdigproduceret tekst. Enten egen tekst eller for eksempel indskannet tekst. Vælg den ønskede aktivitet efter graden af opmærksomhed der kræves for læseopgaven.
Vælger du læseaktiviteten ”Tekstlytning”, markeres hele afsnit under oplæsning. Denne aktivitet er god, hvis du blot skal lytte til en historie uden du behøver at følge med i teksten.
Vælger du læseaktiviteten ”Lette tekster”, markeres sætningerne under oplæsning. Denne aktivitet er god, hvis du på forhånd ved, at du vil forstå det meste af teksten. Hører du et ord som du ikke kender, kan du se hvor i teksten det er.
Vælger du læseaktiviteten ”Faglitteratur og svære tekster”, markeres hvert ord i teksten og læsehastigheden er lidt lavere. Denne aktivitet er god, hvis der kommer mange svære ord, eller teksten er svær at forstå. Du kan hele tiden se, hvor i teksten du er, og du kan hurtigt finde de ord du ikke kender og arbejde videre med dem.
Skærmoplæsning
Når denne læseaktivitet vælges, begynder Ordbanken at læse teksten op der befinder sig under musen. Det kan være programmenuer, knaptekster, ikoner osv.
Oplæsning under skrivning
Hvis denne læseaktivitet vælges, begynder Ordbanken at læse op mens du skriver tekst. På den måde kan du høre om du har opbygget din sætning rigtigt.
Normalt læses der op efter ord og sætninger, medmindre du ændrer indstillingerne. Et ord læses op hvis du laver et mellemrum efter ordet. Sætningen læses op når du taster punktum, spørgsmålstegn, udråbstegn eller kolon. Der er en lille pause inden oplæsningen starter, så du ikke forstyrres, hvis du skriver hurtigt.
I læsebjælken vises også en knap til at vise eller skjule stavebjælken/ordforslagsvinduet.
Skanner-pen
Vælges læseaktiviteten ”Skanner-pen”, vises et vindue, hvor du kan få læst den tekst op du skanner ind med din skanner-pen. Denne funktion er lavet sådan, at du ikke behøver at kikke på skærmen hele tiden, mens du læser.

Du skal blot begynde at
skanne teksten ind med pennen. Du kan godt skanne flere linjer ad gangen.
(Vi regner her med at pennen fungerer nogenlunde som C‑Pen).
Hvis du benytter ”C-Pen”, skal du huske at det medfølgende program ”C‑Pen Core” skal køre. I dette programs indstillingsvindue bør du sørge for at ”Danish” er med i listen ”Selected input languages” under ”Languages settings”. For at være sikker på at pennens trykknap fungerer godt, er det en god idé at indtaste # (en ”havelåge”) i feltet ”Paste Text” under ”Function button”.

Når du har indskannet den tekst du ønsker, klikker du på knappen på skanner-pennen, hvorefter teksten læses højt. Når du begynder at skanne igen, slettes den gamle tekst og erstattes med den nye.

Nederst i Ordbankens vindue til skanner-pen-oplæsning, kan du vælge at indstille til at teksten oplæses automatisk. Så behøver du ikke at klikke på pennens knap.

Har du kun behov for at få læst enkelte ord højt, kan du dobbeltklikke på knappen på skanner-pennen. Nu skifter Ordbanken tilstand til ”Skan et ord”. Du skal herefter blot starte med at skanne i ordet før det ønskede ord og stoppe i ordet efter det ønskede ord, herefter læses kun det ønskede ord højt.
Du skifter tilbage til normalt skanning igen, ved at dobbeltklikke på skanner-pen knappen igen.
Avanceret
Vælger du læseaktiviteten ”Avanceret”, vises alle knapper, og du har fuld kontrol over alle funktioner på én gang.
Genvejstaster
Du kan styre oplæsningen med genvejstaster. På den måde kan du hurtigt få læst ord, sætninger og hele teksten op.
| Tryk på tast... | |
|---|---|
| F11 | Svarer til at du klikker på oplæsningsknappen i læsebjælken. Der læses fra markørpositionen og fremad indtil slutningen af teksten. |
| Ctrl+F11 | Kun ét ord læses op. Efter oplæsning flyttes markøren til det næste ord. På den måde kan du gå igennem teksten ord for ord. |
| Shift+F11 | Læser en sætning op. |
Det er ikke i alle programmer at du kan få læst tekst op via oplæsningsknappen i læsebjælken eller genvejstasterne. I stedet kan du i mange programmer markere teksten og taste Ctrl+C+C, og herefter læses den markerede tekst op.
Bemærk at markeret tekst ignoreres når du bruger genvejstasterne og oplæsningsknappen i læsebjælken.
Du kan til hver en tid stoppe oplæsningen igen ved at trykke på F11, Esc eller klikke på stopknappen i læsebjælken, eller ved at klikke med musen et sted i teksten.
Har din mus 3 knapper eller et scroll-hjul, kan du normalt starte og stoppe oplæsningen ved at klikke på den midterste knap eller klikke på på scroll-hjulet.
Indstilling af oplæsningsfunktioner

Det er muligt at indstille oplæsningen ved at klikke på tandhjulet i læsebjælken.
I vinduet vises nu indstillingerne for den læseaktivitet du har valgt. På den måde kan du hurtigt lave ændringer til den valgte aktivitet.
Ønsker du at indstille mere avancerede ting, klikker du på knappen ”Udvidet”.
Ordbanken husker fra gang til gang om du fortrækker udvidet visning eller basis-visning.

I udvidet visning kan du også lave nye læseaktiviteter.
Du kan klikke i menuen til venstre for at gå til de forskellige indstillinger.
Du kan ændre indstillinger i alle læseaktiviteter. Du vælger blot den aktivitet du vil redigere øverst i listen ”Læseaktivitet”. Alle de ændringer du foretager efterfølgende, vil blive gemt i den pågældende læseaktivitet.
Bemærk at indstilling af oplæsningshastighed, via knappen i læsebjælken, også gemmes som indstilling i den valgte læseaktivitet.
Opret egne læseaktiviteter
Du kan selv oprette egne læseaktiviteter, enten for dig selv eller for andre der benytter Ordbanken. Dette gør du ved at klikke på ”+” øverst i feltet Læseaktivitet.

Dialogen ”Ny læseaktivitet” vises, her kan du indtaste navn, beskrivelse, samt vælge ikon og type.
Klik på OK for at oprette aktiviteten.

Den nye aktivitet vises nu blandt læseaktiviteterne.
Kapitel 4 – Stavehjælp
Med Ordbanken kan du få hjælp til at stave. I modsætning til almindelige stavekontroller giver Ordbanken forslag, mens du skriver. De ordforslag der kommer, passer til den tekst du skriver, fordi Ordbanken er blevet trænet på en stor tekstsamling. Derudover kan Ordbanken lave ordprædiktion, hvor den kommer med forslag til det næste ord, så snart du har tastet mellemrum.
Ordbanken tager højde for at du kan komme til at lave stavefejl, så den kommer med de rigtige ord alligevel. Du skal altså bare skrive løs. Er du i tvivl så kik i ordforslagsvinduet.
For at hjælpe dig på vej til at vælge de rigtige ord, har Ordbanken forklaringer, teksteksempler og billeder til svære ord. På den måde kommer du ikke til at vælge forkert.
Ordforslagsvinduet

Alle ordforslag bliver vist i ordforslagsvinduet.
Du skal blot begynde at skrive i det program du benytter, så kommer, ordforslagene frem.
Du kan vælge et forslag ved at klikke på det med musen eller taste den genvej der står ud for ordet.
Alternativt kan du bruge Ctrl+pil op/ned til at blade blandt forslag, og så vælge et forslag med Ctrl+retur.
Ud for nogle ord står der et plus, det betyder at du kan se bøjninger og sammensatte ord tilknyttet ordet. Hvis du klikker på plus med musen, åbnes ordet, og du kan se de ekstra ord.
Du kan også bruge Ctrl+pil højre/venstre til at åbne og lukke for et ord.
Alternative ordforslag

Hvis du laver en stavefejl i det ord du er i gang med at skrive, fanger Ordbanken det og viser korrekte ordforslag med lyserød baggrund, vælger du et af disse alternative ordforslag korrigeres det ord du er gået i gang med at skrive.
Forklaringer

Til mange ord er der tilknyttet en forklaring og eventuelt et billede.
Det kan du se ved at ikonen
vises ud for ordet.
Forklaringen vises hvis du klikker på
.

Du kan få læst
forklaringen op ved at klikke på
.
Wildcards (vildmænd)

Hvis du er meget i tvivl om hvordan et ord staves og ikke rigtig kan få det rigtige forslag frem, kan du bruge tegnene * og ?.
* betyder at Ordbanken skal sætte 0 eller flere tegn ind når den søger.
? betyder at Ordbanken skal sætte ét tegn ind når den søger.
Skriver du for eksempel l?s vil Ordbanken komme med forslag som las, Lis, Løs osv.
Et andet eksempel er l*g*r her vil for eksempel ordforslag som ligger og lager komme frem.
Skift mellem sprog og skriveaktivitet

Det er let at skifte mellem sprog, det sker ved at klikke på flaget i nederste venstre hjørne.
Til hvert sprog er der flere forskellige staveprofiler. Du kan vælge den der passer dig bedst.
Rette i tekst

Nogle gange kan det være at du ikke ønsker at følge med i ordforslag hele tiden, men bare ønsker at skrive løs. Det kan du sagtens gøre. Du kan nemlig til enhver tid gå tilbage i den tekst du har skrevet tidligere og få hjælp til at stave ord.
Du kan også åbne et dokument i dit tekstbehandlingsprogram og så rette det igennem.
Ordbanken baserer sit gæt på den del af et ord der står før tekstmarkøren. Har du for eksempel skrevet ”fysetapøjt” (fysioterapeut), kan du få hjælp ved at stille dig først i ordet og så bruge pil til højre indtil det ønskede ord (fysioterapeut) vises i ordforslagsvinduet. Når du vælger ordet i ordforslagsvinduet, korrigeres ordet i teksten.
Indstilling af ordforslagsvinduet

Det er muligt at indstille udseendet af ordforslagsvinduet, opslagsmetoder samt valg af ordbanker ved at klikke på tandhjulet i ordforslagsvinduet.
I vinduet vises nu indstillingerne for den staveprofil du har valgt.

Ønsker du at lave nye staveaktiviteter, samt redigere mere avancerede ting, klikker du på knappen ”Udvidet”, nu vises alle indstillinger for stavehjælpen.
Du kan klikke i menuen til venstre for at gå til de forskellige indstillinger.
Du kan ændre indstillinger i alle staveprofiler, du vælger blot den aktivitet du vil redigere øverst i listen ”Staveprofil”. Alle de ændringer du foretager efterfølgende, vil blive gemt i den pågældende profil.
Ordbanken husker om du foretrækker udvidet visning eller basis-visning.
Oprette og redigere staveprofiler
Du kan selv oprette egne staveprofiler, enten for dig selv eller for andre, der benytter Ordbanken. Dette gør du ved at klikke på ”+” øverst i indstillingsvinduet.
Dialogen ”Ny aktivitetsprofil” vises. Her kan du indtaste navn, beskrivelse, samt vælge ikon og type.
Klik på OK for at oprette aktiviteten.

Den nye aktivitet vises nu blandt staveprofilerne
Kapitel 5 – Ikon ved uret
![]()
Når Ordbanken kører, findes Ordbankens ikon ved siden af Windows’ ur nederst på skærmen.
NB: Hvis ikonen ikke ses, er det fordi der er mange ikoner. Ordbankens ikon kan da vises ved at klikke på den lille trekant nær uret.
Ved at klikke på ikonen vises en menu med følgende handlinger:
![]() |
|
Bemærk at Ordbanken ikke nødvendigvis er afsluttet fuldstændigt når både læsebjælken og stavebjælken er lukket. Fuldstændig afslutning skal ske vha. ikonens menu.
Kapitel 6 – Redigering af ordbanker
Ordbanken er opbygget internt således at enhver kan tilføje og redigere egne ordbanker.
Brugergrænsefladen til dette forventes klar i løbet af 2011, og vil blive udsendt som en almindelig automatisk programopdatering (gratis).
Appendiks A – Ordbanken på USB-nøgle
Som beskrevet i Kapitel 2 – Installation, er det muligt at installere Ordbanken på en USB-nøgle.
Det giver den fordel, at du kan tage Ordbanken med dig uden du behøver at tage din computer med. Hver gang du ændrer indstillinger, følger de også med på USB-nøglen.
Det kan være at du har en mobiltelefon eller mp3-afspiller, der også virker som en USB-nøgle. Det er oplagt at lægge Ordbanken ind på denne, for så har du den altid ved hånden.
Du bruger den ved at sætte USB-nøglen i en Windows-computer og dobbeltklikke på "Start Ordbanken" i roden af USB-nøglen (vha. "Windows Stifinder").
NB: Afhængigt af Windows-versionen og hvilken type USB-nøgle du anvender, kan det være at Ordbanken starter automatisk når du sætter USB-nøglen i computeren.
Appendiks B – Distribution af Ordbanken i netværk
Benyt en af disse muligheder til distribution af Ordbanken i et lokalt netværk.
Bemærk at det kun må gøres med den rette licens.
-
Installér Ordbanken som beskrevet i Kapitel 2 – Installation. Pak programmet på ny så det passer til jeres distributionsmetode.
Alle programfiler ligger i disse mapper:
Windows 7:C:\Programmer (x86)\alinea-ordbanken\WordsNow\
Windows XP:C:\Programmer\alinea-ordbanken\WordsNow\
Alle brugerindstillinger ligger i:
Windows 7:C:\ProgramData\alineadigital-ordbanken\
Windows XP:C:\Document and Settings\All Users\Application Data\alineadigital-ordbanken\
Der gemmes ingen indstillinger i Windows’ registreringsdatabase.
-
Benyt installationsprogrammet med en eller flere af kommandolinje-parametrene:
/silentDer vises ingen opstartsvinduer; kun selve installationen kører
/verysilentHele installationen foregår skjult
–netupdate=noSlår automatisk opdatering fra
–regkey=demoOrdbanken registreres som demonstration
–regkey=key:[aktiveringsnøgle]Ordbanken registreres med [aktiveringsnøgle]
–regkey=skolepro:[uni-login]Ordbanken registreres som Skolepro-udgave til et gyldigt abonnement [uni-login]
Hvis –regkey kombineres med /silent eller /verysilent, vises der ingen registreringsinformation efter endt installation.
